The monster inside of you

Det første skridt imod en spiseforstyrelse, er at erkende at den eksister. Rigtig mange benægter til at starte med, at de har en spiseforstyrelse. Jeg benægtet også min spiseforstyrelse til, at starte med. Jeg var dog samtidig ikke særlig bevidst over, at Ortoreksi fandtes.  Jeg kendte kun til overspisning og opkastning, og det passet ihvertfald ikke på mig. Da jeg egentlig blev bevidst om ortoreksi, tænkte jeg; “passer det her nu virkelig på mig?”. Jeg kunne genkende nogle af de ting, som blev beskrevet omkring ortoreksi, men samtidig tænkte jeg også; “det der er overhoved ikke mig”. Det er derfor også vigtigt, at man husker, at ens spiseforstyrelse er individuelt. Vi har ikke alle præcis den samme forstyrrelse, tanker osv. men der er et mønster, som går igen hos os ramte.

Når man har erkendt problemet, er man nød til at se det i øjnene. Det betyder at man er nød til at se frygten og fjenden i øjnene. Det er nu kampen begynder, man skal overvinde ens frygt og gå ind i kampen mod monstret i sig selv, ens værste fjende – din tankegang.

Da jeg begyndte min behandling, synes jeg de første par samtaler med min psykolog var mærkelig og latterlige… (Det er tilladt). Hvad var egentlig meningen med alle disse, spørgsmål? Jeg var bevidst over, at hun prøvet at forstå, hvordan jeg havde det. Hvad det var omkring mad og spisning, der fyldte for meget i mit hoved. Samtidig prøvede hun at finde, grundlaget for min forstyrrelse. Jeg ønsket på det tidspunkt, at hun bare kunne sige mig, hvad og hvorledes, jeg skulle gøre for at slippe af med den. Det tog mig dog lidt tid inden, jeg indså at, det hun gjorde var at gøre mig bevidst over min tankegang. Og at hun prøve at få mig til at tænke i en bestemt rækkefølge, som ligesom skulle gør mig klar over, hvad og hvor spiseforstyrelsen fyldte for meget. Hele den bevidstehed over, hvor mit fokus på mad lå, skulle ligesom forhindre mig i, at ligge fokuset der. -Noget jeg kæmper rigtig meget med. For hvad nu, hvis jeg siger du ikke må tænke på en lyserød elefant. Hvad gør du så ? Du tænker på en lyserød elefant. Sådan har jeg det. –

Jeg kæmper stadig mod frygten og mod Mr. Bad (Monstret ham selv). Kæmpen er hård og svær og den vil helt sikker blive endnu svære, men resultatet i den sidste ende vil være alt dette værd. Jeg vil være fri, fri fra undertrykkelse af mit indre monster.

XOXO Miss. Unknown