Update on life

Nogle dage synes jeg tankerne omkring spiseforstyrelse fylder for meget. Det er primært om morgene, hvor man ikke helt er frisk nok i hoved, til at flytte fokus og slå tankerne ned. Det gør også, at jeg stadig har en døgnrytme, som en rutsjebane tur. Det er nu sommerferie, og jeg har derfor ikke behov for at ligge fokus på samme måde, som når jeg studere. Det gør også, at jeg nogle dage tænker mere over spiseforstyrelse, hvilket gør at den ene tanke, tager den anden med. Jeg prøver stadig, at finde den bedste måde hvorpå, jeg kan bekæmpe disse tanker (Nogle forslag). Det kan nogle gange hjælpe for mig, at gør noget aktivt, ikke i form af motion eller noget (strengt forbudt i forhold til, hvad min krop kan klare.) men mere i form af at se tv, læse en bog eller lege med computeren. Sommerferie betyder også, at jeg snart skal ud, at rejse. Jeg har dog fået af vide en del gange, at det burde jeg ikke pga. min tilstand. Den måde folk, har opstillet alting og sagt det på, gør at jeg følger mig skærmed. Hvad nu, hvis det passer ? Har snakket med mine forældre, og de ser mig stadig så en stærk, stædig, handlevillig person og de støtter mig i at det nok skal gå.

Jeg havde i går en tid hos min psykolog, hvilket faktisk var en ret fornøjelig aftale. Den seneste tid, havde givet mig mulighed for at tænke og overveje en del ting. Jeg havde derfor lavet en liste over ting, jeg var blevet (mere) bevidst over. Samt nogle ting, som jeg ligesom, følte jeg skulle have sagt (Får nogle gange kolde fødder omkring, hvordan sandheden er og erkendelsen af den.) Jeg følger mig derfor en lille smule stolt, jeg kom ud med det jeg havde på hjertet.

Derudover blev jeg vejet og vægten var positiv (som forventet og håbet). Det er dog kun små 200 g, hvor de sige 500 g til  et 1 kg om ugen – Ikke så godt -. Jeg tror det er fordi spiseforstyrelsen, har prøvet at få indflydelse på måltiderne, den senere tid, men nu sætter vi foden hårdt ned og tegner en streg i sandet.
Jeg kommer hverken til at se min diætist eller psykolog, de næste par uger pga. ferie. Dog har min diætist vejlede mig fremtil vi mødes igen, så ingen panik der. Derimod ved jeg ikke hvor meget skrammel, der kan ophobe sig i hoved på mig, inden jeg ser min psykolog igen. Jeg har dog min journal (både denne, men også en fysisk.) og derudover har jeg mine søde forældre, som nok gerne vil ligge øre til en forvirret og fortvivlet teenager datter.

Xoxo Miss Unknown