Nogle dage synes jeg tankerne omkring spiseforstyrelse fylder for meget. Det er primært om morgene, hvor man ikke helt er frisk nok i hoved, til at flytte fokus og slå tankerne ned. Det gør også, at jeg stadig har en døgnrytme, som en rutsjebane tur. Det er nu sommerferie, og jeg har derfor ikke behov for at ligge fokus på samme måde, som når jeg studere. Det gør også, at jeg nogle dage tænker mere over spiseforstyrelse, hvilket gør at den ene tanke, tager den anden med. Jeg prøver stadig, at finde den bedste måde hvorpå, jeg kan bekæmpe disse tanker (Nogle forslag). Det kan nogle gange hjælpe for mig, at gør noget aktivt, ikke i form af motion eller noget (strengt forbudt i forhold til, hvad min krop kan klare.) men mere i form af at se tv, læse en bog eller lege med computeren. Sommerferie betyder også, at jeg snart skal ud, at rejse. Jeg har dog fået af vide en del gange, at det burde jeg ikke pga. min tilstand. Den måde folk, har opstillet alting og sagt det på, gør at jeg følger mig skærmed. Hvad nu, hvis det passer ? Har snakket med mine forældre, og de ser mig stadig så en stærk, stædig, handlevillig person og de støtter mig i at det nok skal gå.

Jeg havde i går en tid hos min psykolog, hvilket faktisk var en ret fornøjelig aftale. Den seneste tid, havde givet mig mulighed for at tænke og overveje en del ting. Jeg havde derfor lavet en liste over ting, jeg var blevet (mere) bevidst over. Samt nogle ting, som jeg ligesom, følte jeg skulle have sagt (Får nogle gange kolde fødder omkring, hvordan sandheden er og erkendelsen af den.) Jeg følger mig derfor en lille smule stolt, jeg kom ud med det jeg havde på hjertet.

Derudover blev jeg vejet og vægten var positiv (som forventet og håbet). Det er dog kun små 200 g, hvor de sige 500 g til  et 1 kg om ugen – Ikke så godt -. Jeg tror det er fordi spiseforstyrelsen, har prøvet at få indflydelse på måltiderne, den senere tid, men nu sætter vi foden hårdt ned og tegner en streg i sandet.
Jeg kommer hverken til at se min diætist eller psykolog, de næste par uger pga. ferie. Dog har min diætist vejlede mig fremtil vi mødes igen, så ingen panik der. Derimod ved jeg ikke hvor meget skrammel, der kan ophobe sig i hoved på mig, inden jeg ser min psykolog igen. Jeg har dog min journal (både denne, men også en fysisk.) og derudover har jeg mine søde forældre, som nok gerne vil ligge øre til en forvirret og fortvivlet teenager datter.

Xoxo Miss Unknown

Engang imellem kan det være rigtig svært at se sollyset skinne. Nogle dage føles det bare, som om ens verden, ja ens liv styrter i afgrunden. Men falder du af hesten må du bare op på den igen. “En rytter er først en rigtig rytter, når hun er faldet af hesten 100 gange”. Det samme gælder kampen mod ens tanker. Det er desværre ikke lutter lagkage og en dans på røde roser, at komme ud af sådan en forstyrelse – Jeg beklager meget, og ville ønske at det var letter, men desværre-. Jeg trøster mig selv ved at sige at det ikke kan blive værre (Jeg har erkendt min forstyrelse og er i behandling) og det kan kun gå fremad.

Men når dagene bare er fyldt med negative tanker, bemærkninger og Mr. Bad fylder for meget i ens hoved og tanker. Så har man behov for lidt kærlighed, kærlighed fra de nærmeste venner/veninder, fra familien, MEN allervigtigst kærlighed til dig selv. Jeg har lige nu en stor kærlighed til mig selv, i form af at jeg gør dette. Jeg tager kampen op mod mit indre monster, min spiseforstyrelse.

Denne lille øvelse hjælper mig, med at få solskinnet frem og bryde det mørke skydække.

1. Sæt dig (eller lig dig) godt til rette (fx. i din ynglings stol)
2. Tag nogle dybe indåndinger, imens du tænker på affirmationer (positive bemærkninger) om dig selv.
   – fx. Jeg er stærk, Jeg acceptere mig selv, Jeg er modig og uafhængig, Jeg tror på mig selv, Jeg fortjener glæde og kærlighed osv.
3. Mærk hvad disse affirmationer betyder for dig, skab forbindelse til dem og mærk kærligheden fra ordene.
   – Prøv også selv om du følger, at disse bemærkninger ikke passer 100 % på dig.
4. Forstil dig hvordan det vil føles, at være sund, fri, glad, lykkelig, elsket og med støtte fra alle omkring dig. Forstil dig, hvordan det vil føles, at være ven med din krop, din sjæl og dit sind. Hvordan det føles at smile, at grine, at være fri.
5. Genkald den følelse du mærket under øvelsen, og skriv det gerne frit ned, uden at tænke for meget over det.

Denne lille øvelse skulle, gerne gør der afslappet og fyld med kærlighed og velbehag. Under øvelsen kan man godt følge, at disse affirmationer ikke passer helt på en selv, men prøv at finde nogle affirmationer, som passer bedst på dig (Jeg kæmper stadig med, at finde den/de perfekte til mig.).

XOXO Miss Unknown

PS. I Love you and i believe in you.

Det første skridt imod en spiseforstyrelse, er at erkende at den eksister. Rigtig mange benægter til at starte med, at de har en spiseforstyrelse. Jeg benægtet også min spiseforstyrelse til, at starte med. Jeg var dog samtidig ikke særlig bevidst over, at Ortoreksi fandtes.  Jeg kendte kun til overspisning og opkastning, og det passet ihvertfald ikke på mig. Da jeg egentlig blev bevidst om ortoreksi, tænkte jeg; “passer det her nu virkelig på mig?”. Jeg kunne genkende nogle af de ting, som blev beskrevet omkring ortoreksi, men samtidig tænkte jeg også; “det der er overhoved ikke mig”. Det er derfor også vigtigt, at man husker, at ens spiseforstyrelse er individuelt. Vi har ikke alle præcis den samme forstyrrelse, tanker osv. men der er et mønster, som går igen hos os ramte.

Når man har erkendt problemet, er man nød til at se det i øjnene. Det betyder at man er nød til at se frygten og fjenden i øjnene. Det er nu kampen begynder, man skal overvinde ens frygt og gå ind i kampen mod monstret i sig selv, ens værste fjende – din tankegang.

Da jeg begyndte min behandling, synes jeg de første par samtaler med min psykolog var mærkelig og latterlige… (Det er tilladt). Hvad var egentlig meningen med alle disse, spørgsmål? Jeg var bevidst over, at hun prøvet at forstå, hvordan jeg havde det. Hvad det var omkring mad og spisning, der fyldte for meget i mit hoved. Samtidig prøvede hun at finde, grundlaget for min forstyrrelse. Jeg ønsket på det tidspunkt, at hun bare kunne sige mig, hvad og hvorledes, jeg skulle gøre for at slippe af med den. Det tog mig dog lidt tid inden, jeg indså at, det hun gjorde var at gøre mig bevidst over min tankegang. Og at hun prøve at få mig til at tænke i en bestemt rækkefølge, som ligesom skulle gør mig klar over, hvad og hvor spiseforstyrelsen fyldte for meget. Hele den bevidstehed over, hvor mit fokus på mad lå, skulle ligesom forhindre mig i, at ligge fokuset der. -Noget jeg kæmper rigtig meget med. For hvad nu, hvis jeg siger du ikke må tænke på en lyserød elefant. Hvad gør du så ? Du tænker på en lyserød elefant. Sådan har jeg det. –

Jeg kæmper stadig mod frygten og mod Mr. Bad (Monstret ham selv). Kæmpen er hård og svær og den vil helt sikker blive endnu svære, men resultatet i den sidste ende vil være alt dette værd. Jeg vil være fri, fri fra undertrykkelse af mit indre monster.

XOXO Miss. Unknown

Sommerferien er lige rundt om hjørnet, og for de fleste er der officielt sommerferie dømt ferie på fredag (JUBII). Jeg har dog sådan set haft ferie siden sidste mandag, hvor jeg havde min sidste eksamen. Men det betyder også, at min tid som 2.g snart, er slut og jeg vil være 3.g.  Det betyder også at der 365 -forfærdelig lange- dage tilbage til, at jeg kan springe ud som student, ligesom mange andre unge glade studerene gør lige nu.
Jeg glæder mig utrolig meget til at, jeg kan få huen på, for det betyder for mig at 3 års hård arbejde er færdigt og forhåbentlig har de 3 år båret frugt. Jeg er dog endnu uklar over, hvad jeg vil efter gymnasietiden. Jeg vil gerne ud og se verden, men hvordan det skal komme til at fungere ved jeg ikke? Samtidig ved jeg ikke, om jeg ønsker at forsætte direkte på uni. eller om jeg kaster mig ud i noget andet.

Ser jeg tilbage på mit år som 2.g, ser jeg tilbage på et år der både er en smule sorgmådelig, men bestemt også godt og lykkelig.
Det har været i det her år, hvor min spiseforstyrelse/livsstilsygdom -kald det hvad i vil (Jeg fortrækker nr. 2 ) -. Det har været en lang kamp for mig, skolegangen har både været en optur, men også en nedtur og jeg er faktisk ikke fuld ud tilfreds (er skuffet over mig selv, både over min præsentationer, men også at jeg er skuffet…) Derudover har jeg nok isoleret mig selv lidt pga. sygdommen. Jeg tror at mit social liv er gået ned af bakke, fordi jeg frygter den reaktion der vil komme fra mine veninder, ved at skulle snakke om min vægt og om det der forgår med mig.
Dog er der også kommet meget godt !!! En fantastisk studietur, med masser af oplevelser derfra. Jeg har erkendt min tilstand og sygdom, og takket være den behandling jeg modtager, er jeg blevet meget klogere på mig selv. Jeg følger at den identitet, jeg troede jeg havde er blevet smadret og jeg lige nu sidder med et af de der puslespil på 1000 brikker. Jeg skal genskabe den igen, men som man siger: øvelse gør mester. Så jeg følger at resultatet bliver forbedret og jeg er mere bevidst og klogere på mig selv.

Xoxo Miss. Unknown

Mit liv er lige nu ingen dans på røde roser. Det følelser ihvertfald ikke sådan lige pt, faktisk føler jeg lidt at mit liv en en lang rutsjebane tur nedad.

Jeg har den seneste tid haft søvn problemer; går i seng kl. 22-23 og vågne om natten omkring kl. 04-05. Jeg frygter lidt konsekvenserne på længere sigt, tror ikke det her kan være sundt. Håber at ferien og det at komme lidt ud/af med mine tanker, følelser vil hjælpe lidt på situationen, da det nok er det der påvirker mig.
Derudover synes jeg omstændighederne omkring min “livsstilsygdom” er lidt svære. Føler at jeg på den ene skulder har en Mr. Good og på den anden en Mr. Bad (Præcis ligesom i Disney tegnefilmene med Pluto.)

Derudover fik jeg igår min første P-bøde. Jeg kunne ikke lade være med at følge mig sur/vred og ikke mindst skuffet over mig selv. Det er penge direkte ud af vinduet, og som studerende er det bare surt. Samtidig irriteret det mig lidt, at jeg egentlig tog det så tungt. Det er bare når ens livsituation ikke er guld og grønne skove, så er disse ekstra slag i maven bare ekstra sure.

Livet er dog ikke kun nedture. Startede i mandags min sommerferie med et 10-tal i mundtlig matematik, er super tilfreds (ikke noget blær, bare behov for en lidt positiv ting). Ferie betyder, at jeg også snart rejser til de lidt varmer lande, hvilket jeg glæder mig til !

Derudover var der igår valg (18-06-15), hvor jeg som første gangs vælger fik sat mit kryds og dermed gjort min pligt som dansk statsborger. Det gjorde bare at man følte sig en smule mere voksen. ikke mindst en smule værdsat betydningsfuld – Du har muligvis lige ændret danmarks fremtid (Måske lidt overdrevet, men man har har haft indflydelse).

Ikke mindst så er min familie og veninder/venner en optur for mig lige nu. Selvom jeg lige nu følger jeg har det svært socialt (følger mig tilbageholdende og en smule i overskud/et ekstrahjul), så er de søde og venlige mod mig.

XOXO Miss. Unknown